Hjem » Sådan arbejder vi

1 1 rund

1:1-projekter

1:1-projekter er kendetegnede ved at medborgere fra den pågældende udsatte-gruppe kan mærke effekterne af projektet inden for 6 måneder efter projektafslutning.

Her er vi selv ude og have fingrene i jorden som en aktiv medskaber i projektet, så vi sikrer at vi er in sync med omverden og selv mærker medborgernes problemer på egen krop. Det giver en fantastisk motivation og tilfredsstillelse at bidrage til konkrete og synlige resultater for andre mennesker. Samtidig giver det os en vigtig, dybere forståelse end rapporter og rådata kan levere, og vi bliver bedre i stand til at sætte os ind i de udfordringer, som har skabt de menneskelige problemerne.
Her har vi fokus på projektledelse, sparring, synlighed, ressourcetilførsel og arbejder design-antropologisk og inddragende.

1 1000 rund

1:1000-projekter

1:1000-projekter er ‘det lange, seje træk’. I disse projekter arbejder vi med langsigtede effekter, processer og forandringer.

Her vil ofte være fokus på organisationsændringer, kommunikation, samarbejde, relationsopbygning etc. og baseret på senest viden og samarbejde med forskere og vidensinstitutioner. Her vil vi ofte samarbejde med store, etablerede og slagkraftige organisationer som besidder store mængder ekspertviden inden for deres felt. Her bidrager vi ofte som projektets drivkraft, som med ‘de friske øjne’ udefra kan zoome ud og hjælpe organisationerne med at angribe udfordringerne fra nye vinkler, og skabe nye indsatser forankret internt i organisationen.

graf rund

Arbejdsproces

Valg af såvel teoretisk grundlag, arbejdsproces og evalueringsmetoder sker i tæt dialog med de enkelte samarbejdspartnere.

Med mange forskelligartede udfordringer og samarbejdspartnere fra projekt til projekt, gør vi meget ud af at være inddragende fra start til slut og sammen vælge det metodiske setup som passer bedst til det enkelte projekt – både hvad angår måling af social værdi, væsentligste succeskriterier og mulige delmål. 
Der er f.eks. stor forskel på hvad et 1:1-projekt og et 1:1000-projekt skal lede frem til – og derfor også hvordan de skal skrues sammen. Når vi sammen har fundet frem til projektets konkrete, ønskede mål opbygger vi i samarbejde det rette metodiske setup.